Fotos Skrevet: 11. December

Hej igen.

Så har vi endelig fået samlet billederne fra brylluppet. Der er taget over 1800 billeder (!) så det har været/er et stort arbejde at sortere ud i dem.

Nogen vil gerne se rigtig mange billeder, mens andre bare vil se de 20 bedste. En mellemvej har været at skære 3/4 af billederne fra og opdele dem i separate albums.

Album 1 - Forberedelser (aftenen før brylluppet og timerne lige op til brylluppet)
Album 2 - I kirken
Album 3 - Lykønskninger i kirkedøren
Album 4 - Riskast og fællesbillede uden for kirken
Album 5 - Fotografens + Peters billeder af os i haven
Album 6 - Receptionen
Album 7 - Middagen
Album 8 - Brudevalsen
Album 9 - Dans (afterparty)
Album 10 - Dagen derpå


På vej..

Album 11 - Polterabend(s)
Film klip fra dagen.


Kh
Linda & Anders

Tusind tak Skrevet: 11. November

Hej alle.

Tusind tak for et fantastisk og uforglemmeligt bryllup. Det var en dag som Linda og jeg aldrig vil glemme.

Der blev jo taget en del billeder i løbet af dagen. Jeg har allerede haft fat i en del af Jer, for at få fat på disse fotos og man må sige, at det må være et af de mest veldokumenterede bryllupper, der længe er afholdt :-).
Jeg er alligevel meget interesseret i at modtage så mange billeder fra brylluppet som muligt. Hvis du/I sidder inde med nogle billeder fra dagen, må I meget gerne gerne kontakte mig på min email "anders SNABELA mollerne.dk".

Jeg er i øjeblikket i færd med at indsamle og udvælge de bedste billeder til et online fotoalbum, men der går nok lige nogle dage, inden jeg kan fremvise noget. Indtil da må I følge lidt med på www.mollerne.dk, hvor der vil være et par smagsprøver.

Se i øvrigt også alle fotografens billeder her!

Kh
Anders

Medbring gerne kamera Skrevet: 29. Oktober

Hej igen. Først vil vi begge sige tusinde tak for 2 fantastiske polterabender!

Nu er der ikke lang tid til brylluppet og vi glæder os meget.

Vi håber, at der er mange af Jer der medbringer kamera, da vi kun har arrangeret fotograf til de officielle bryllupsbilleder efter kirken.

Kh
Linda & Anders

P.s. Husk at der er specielle regler for fotografering i kirken.

Kørelejlighed ønskes! Skrevet: 21. September

Nogle af de inviterede bil-løse gæster her fra Københavnsområdet spørger, hvordan man kan komme til kirke, reception og for nogle også festen.

Det er ikke så nemt at komme derned med det offentlige - man skal tage toget sydpå til Glumsø station, og den beste måde at komme frem til kirken på, er at tage en taxa derfra (ca. 10 minutters kørsel).

Vi håber selvfølgelig på, at I selv kan finde kørelejlighed, men hermed en opfordring til dig/Jer der har en bil. Har du/I plads og lyst til en ekstra passagerer på bagsædet, ja så er der nogle stykker, der gerne vil køre med. Ring til os så kan vi formidle kontakt til de billøse gæster, der har henvendt sig til os.

Håber at høre fra Jer.

Velkommen til Linda og Anders bryllupshjemmeside Skrevet: 23. August

Formålet med siden er, at samle al information omkring bryllupet på ét sted, så det er nemmest muligt at få oplysninger om dagen.

Vi vil løbende opdatere siden, så kom ind fra tid til anden og se hvad der er af nyt.

Lidt nørdet - men praktisk ikke? :-)

I øvrigt, hvis I har forslag til forbedringer eller ønsker anden information på hjemmesiden, så sig til. Vi kan ikke love at det kommer på, men vi vil da overveje det :-)

Kærlig hilsen

Linda og Anders
Tlf: 39 29 06 54